Hagia Sofia er moske igen: hvad betyder det for dit besøg?

Hagia Sofia har været en fungerende moske siden 2020, og det betyder, at dit besøg i 2026 foregår på bønnens præmisser: bedetiderne styrer, hvornår du kan komme ind, der er krav til påklædning, og besøgende følger en anden rute end dem, der beder. Bygningen er stadig åben for turister, men det er ikke det museum, du måske husker fra en tidligere rejse.

Har du været der før 2020, skal du indstille dig på en anden oplevelse. Har du ikke, er det stadig et af de rum i verden, der er værd at stå i.

Fra museum til moske i 2020

Hagia Sofia blev bygget som kirke i 500-tallet, blev moske efter den osmanniske erobring af Konstantinopel i 1453 og var museum fra 1930’erne. I 2020 blev den igen gjort til moske, og den bruges i dag til de daglige bønner.

For en dansk besøgende betyder skiftet først og fremmest praktiske ting: tidspunkter, tøj, adfærd og hvilke dele af bygningen du kan gå i. Historien og arkitekturen er den samme. Rummet under kuplen er det samme. Men du er gæst i en moske, ikke publikum i et museum.

Adgangen i 2026: to slags besøgende

Siden 2024 har udenlandske besøgende haft en særskilt besøgsordning med billet og egen rute, mens gulvet i hovedrummet er forbeholdt dem, der kommer for at bede. Billetprisen skriver vi ikke, fordi den kan ændres; den står ved indgangen og på de officielle kanaler.

Tjek før besøget, om ordningen stadig gælder, på Tyrkiets officielle turistportal goturkiye.com og på skiltningen ved indgangen. Senest tjekket: oktober 2026. Står du i den forkerte kø, er det ingen katastrofe; vagterne viser dig vej.

Bedetiderne styrer dagen

Under de fem daglige bønner er besøgsruten lukket for turister i en periode. Bedetiderne følger solen og flytter sig derfor hen over året. Om fredagen er middagsbønnen den store bøn i ugen, og den tager længere tid.

Find dagens bedetider i en app eller på en officiel tyrkisk side for bedetider for Istanbul, og læg besøget mellem dem. Kommer du lige før en bøn, står du i kø og bliver bedt om at vente. Kommer du lige efter, kan køen være lang, fordi andre har ventet. Receptionen på dit hotel kender også dagens tider og kan hjælpe dig med at lægge besøget.

Påklædningen

Kvinder dækker håret og bærer tøj, der dækker skuldre, arme og ben. Mænd bærer lange bukser og ikke ærmeløse trøjer. Sko tages af, hvor det er skiltet, og du bærer dem i en pose.

Tag dit eget tørklæde med, frem for at regne med at låne et ved indgangen. Det er lettere, og du ved, hvad du har. Shorts og stropkjoler går fint i gaderne omkring Sultanahmet, men ikke indenfor, så har du dem på, så hav noget med at trække over. Gælder det børn, så tænk på det samme for større børn. Det er ikke et spørgsmål om strenghed, men om respekt for et sted, hvor folk beder.

Museum før og moske nu

	Som museum før 2020	Som moske i 2026
Hvem bruger rummet	Turister	De, der beder, og besøgende
Adgang	Museets åbningstider	Uden for bedetiderne, særskilt rute
Påklædning	Ingen særlige krav	Dækkende tøj og tørklæde til kvinder
Sko	Beholdes på	Tages af, hvor det er skiltet
Hovedrummets gulv	Åbent for alle	Forbeholdt bøn
Hvor du tjekker	Museets side	goturkiye.com og skiltning ved indgangen

Mosaikkerne og det, du stadig kan se

De byzantinske mosaikker er der stadig. Nogle af de figurative motiver i hovedrummet dækkes til eller holdes i dæmpet lys under bønnen, mens andre, især i de øvre gallerier, kan ses fra besøgsruten. Det er her, mange af de mest kendte billeder sidder.

I de øvre gallerier finder du også et af stedets mere nordiske spor: de indridsede runer, som en væring efterlod på et marmorrækværk. Hvor du finder dem, og hvad de siger, har vi skrevet om i artiklen om vikingerunerne i Hagia Sofia.

Renoveringen: hvad vi ved, og hvad vi ikke ved

Hagia Sofia har været under restaurering i flere år, og dele af bygningen kan stå i stillads. Hvor langt arbejdet er nået i oktober 2026, og hvilke dele der er lukket, kan vi ikke bekræfte fra en kilde, vi selv har læst, så vi skriver det ikke.

Det, du kan gøre, er at tjekke de officielle kanaler kort før besøget og regne med, at en del af det, du ser, kan være dækket. Det er en bygning på knap 1.500 år. Den bliver ikke færdig.

Telefonen i køen

Køen ved Hagia Sofia er det sted i Istanbul, hvor du bruger telefonen mest: bedetiderne, billetten, kortet over Sultanahmet og beskeden til dem, du rejser med, når I bliver skilt ad i mængden. Wifi er der ikke på pladsen.

Derfor anbefaler vi Turkey eSIM til netop Istanbul: den installeres hjemme over wifi før afrejse, så der ikke er noget at ordne i byen, ingen telefonbutik og ingen registrering med pas. Trinene står i vores installationsguides, og planerne kan du sammenligne på prissiden.

Hagia Sofia i en Sultanahmet-dag

Hagia Sofia ligger over for Den Blå Moske på Sultanahmet-pladsen, med Topkapı-paladset og Basilika-cisternen lige i nærheden, og alle fire kæmper om de samme timer. Bedetiderne gælder også Den Blå Moske, så læg dagen, så de to moskeer ikke rammer samme bøn.

Har du kort tid, har vi lavet en rækkefølge i artiklen om Sultanahmet på få timer. Har du flere dage, så se den i sammenhæng med resten af byen i artiklen om Istanbul på tre dage.