Vikingerunerne i Hagia Sofia: her finder du dem

Vikingerunerne i Hagia Sofia sidder i de øvre gallerier, ridset ind i et marmorrækværk, der vender ud mod det store rum under kuplen. Det tydeligste, der kan læses, er et nordisk navn, Halfdan, og resten af indskriften er så slidt, at den ikke kan læses med sikkerhed.

Det er en af de mest overraskende detaljer i Istanbul for en skandinav: midt i en af verdens berømteste bygninger har en mand fra vores del af verden efterladt sit navn, som en turist i dag ville gøre det med en kuglepen.

Hvor runerne sidder

Indskriften findes i de øvre gallerier, den etage, der løber rundt om hovedrummet. Den er ridset ind i marmoret på et rækværk, der vender ud mod rummet, i en højde, hvor man kan læne sig ind over det og kigge ned i kirken, som den var dengang.

Du skal altså op, ikke ned. Ristningen er lille og flad, og den ligner ved første øjekast bare ridser i stenen. Det er derfor, mange går lige forbi den. Den kan være beskyttet af en gennemsigtig plade, som også gør den sværere at se i dårligt lys.

Sådan finder du den i praksis

Gå op i galleriet ad besøgsruten, og spørg en af vagterne. Ordet “Viking” eller “runes” kan være nok til, at du bliver vist i den rigtige retning. Har du et foto af ristningen på telefonen, så vis det; det sparer begge parter for misforståelser.

Kig ned på rækværkets overflade, ikke på væggen. Lyset ind gennem vinduerne skifter hen over dagen, og ridserne træder tydeligere frem, når lyset falder skråt. Kommer du på et tidspunkt med mange besøgende, så vent, til gruppen foran har bevæget sig videre. Ristningen er lille, og to mennesker fylder pladsen foran den.

Hvad der står

Det, der kan læses med rimelig sikkerhed, er navnet Halfdan i runer. Resten af indskriften er slidt af århundreders hænder, fødder og rengøring. Den læsning, du møder i bøger og på nettet, er “Halfdan ristede disse runer”, men det er en tolkning af en ufuldstændig tekst, ikke et citat.

Hvornår runerne blev ristet, kan ikke fastslås præcist. Det, vi kan sige, er, at de er et af de få direkte spor efter nordboere i Konstantinopel, skrevet med deres egne tegn i et rum, de selv har stået i.

Halfdan og væringerne i Miklagård

For nordboerne hed Konstantinopel Miklagård, den store by. Mænd fra Skandinavien rejste ad floderne gennem det nuværende Rusland og Ukraine og videre til Sortehavet og byen ved Bosporus. Nogle kom som handelsfolk, andre gik i tjeneste hos kejseren.

Kejserens nordiske livvagt blev kendt som Væringegarden. Om Halfdan var en af dem, en handelsmand eller noget helt tredje, ved ingen. Navnet kendes også fra runesten i Skandinavien, så det er et nordisk navn, ikke en bestemt historisk person, vi kan pege på. Men en mand med et nordisk navn stod i galleriet, havde tid og et skarpt redskab, og valgte at skrive med runer.

Ristninger, du kan lede efter

Hvad	Hvor	Hvad du kan se	Hvad der er usikkert
Halfdan-indskriften	Marmorrækværk i de øvre gallerier	Runer, navnet Halfdan kan læses	Resten af teksten og tidspunktet
Andre runeristninger	Også fundet i bygningen	Fragmentariske tegn	Læsning og placering for besøgende
Byzantinske ridsetegninger	Flere steder i gallerierne	For eksempel kors, skibe og græske navne	Hvem der lavede dem
Mosaikkerne i galleriet	Øvre gallerier	Byzantinske billeder	Hvilke der er synlige på dagen

Adgangen til galleriet i 2026

Hagia Sofia har været moske siden 2020, og besøgende følger en særskilt rute uden for bedetiderne. Hvilke dele af galleriet der er åbne på din dag, kan ændre sig med restaureringsarbejde og besøgsordningen, så tjek før besøget på Tyrkiets officielle turistportal goturkiye.com og på skiltningen ved indgangen. Senest tjekket: oktober 2026.

Hvad moske-status betyder for påklædning, bedetider og billet, har vi samlet i artiklen om Hagia Sofia som moske igen. Læs den, før du står i køen, så du ikke bliver afvist ved døren i shorts.

Respekt for stedet og for stenen

Det er fristende at røre ved runerne, men lad være. Det er netop berøring, der har slidt teksten væk. Følg også vagternes anvisninger om fotografering, og husk, at du er gæst i en moske, ikke i et museum.

Pladsen ved rækværket er lille, og andre vil også se. Tag dit billede, og gør plads. Er der en guide med en gruppe, så vent, til gruppen har set det, den er kommet for.

Telefonen som opslagsværk

Det er en detalje, du skal kunne finde i en stor bygning med mange mennesker, og telefonen er dit bedste værktøj: et billede at vise vagten, en runerække at sammenligne med og et kort over Sultanahmet bagefter. Wifi er der ikke i galleriet.

Derfor anbefaler vi Turkey eSIM i Istanbul: den installeres hjemme over wifi før afrejse, så der ikke er noget at ordne, når du er i byen, ingen telefonbutik og ingen pasregistrering. Trinene står i vores installationsguides, og datamængderne finder du på prissiden.

Halfdan i en Sultanahmet-dag

Runerne tager ikke lang tid at se, når du ved, hvor du skal lede. Læg dem ind i besøget i Hagia Sofia, og brug resten af formiddagen på Den Blå Moske, Topkapı-paladset eller Basilika-cisternen. Har du kort tid, har vi lavet en rækkefølge i artiklen om Sultanahmet på få timer.

Og står du der med navnet foran dig, så tænk på afstanden. Det er en lang vej fra et nordisk fjordlandskab til Bosporus, og Halfdan gik den uden kort.